Regler til det termiske opgør

Version: 22/9-2021

Se bemærkninger om enkelte kort nederst på siden

At starte et nyt spil

  • Hver spiller blander sit sæt kort og trækker 7 kort op på hånden.
  • Efter de har trukket angiver begge spillere om de foretrækker at være første eller anden spiller. Hvis der er uoverensstemmelse afgøres det tilfældigt, f.eks. ved “plat eller krone”
  • Spillerne vælger 4 kort de beholder, og lægger resten tilbage
  • Spillerne bruger de resterende kort som deres primære bunke
  • I første runde må den første spiller ikke angribe sin modstander.

I hver runde vil den aktive spiller

  • Først
    • nulstille sin kontrol og klargøre kamp-kort i hvile
    • forøge sin kontrol med 1 point.
    • trække et kort fra den primære bunke
  • Herefter
    • spille et antal kort fra sin hånd – så længe der er kontrol nok
      • Robot kort: bliver på bordet indtil overvundet
      • Trick kort: bruges en gang – nogle tilkobles dog et robot kort
    • angribe med et antal robotter – herefter er de i hvile
    • aktivere et antal robotter – herefter er de i hvile
  • Til sidst
    • afslutte runden, hvilket starter næste spillers runde

Bemærk at inden for hver sektion (“Først”, “Herefter”) kan spilleren selv vælge rækkefølgen, som f.eks. at aktivere en evne inden der spilles et kort.

I kamp

  • En angribende robot må angribe enhver anden robot.
  • Spillere må kun angribes hvis spilleren hverken har klargjorte robotter eller “blokerende” robotter
  • Når en robot angribes, giver angriber og forsvarer varme tilsvarende robotternes effekt til hinanden. Dvs. et standard angreb varer et sekund.
  • Hver gang en robot modtager lige så meget varme i én runde som dens varmekapacitet C, tildeles den en en temperatur-indikator på 1K.
  • Når en robot har modtaget indikatorer svarende til dens kritiske temperaturstigning ΔT, er den overvundet.
  • Når en spiller modtager varme, noteres det. Når en spiller har modtaget 10 kJ varme (kort spil), eller 20 kJ varme (normalt spil) er han besejret.
  • Når et kamp-kort er overvundet, placeres det i ejerens afspilsbunke sammen med evt. tilkoblede trick-kort.
  • Disse regler kan ændres af kortenes special-evner.

Kombineret angreb

  • Når to eller flere robotter angriber samme forsvarende robot:
    • Den forsvarende robot modtager varmen fra samtlige angribere
    • Den forsvarende robot giver sin varme til en enkelt angriber
    • Den forsvarende spiller vælger hvilken angriber der modtager varme

Detaljer

  • Når en spiller har opbrugt sin primære bunke, blandes afspilsbunken til den nye primære bunke.
  • Kamp-kort i hvile vendes sidelæns for at markere dette.
  • Markører, f.eks. mønter og terninger, anvendes til at indikere spilleres modtagne varme, energi og kamp-kortenes indikatorer.
  • Trick kort ryger i afspilsbunken efter brug – med mindre de er tilkoblet et robot kort.

At samle et sæt kort

For at gøre spillet simplere i starten, anbefales det at spillerne spiller med ens sæt af kort:
2 kopier af hvert kort fra basissættet, dog udelades “tunsæt”.

Reglerne for at sammensætte sit eget sæt kort er:

  • Identiske kort: 1 kopi er tilladt for hver 10 kort i sættet
    • Undtagelse: kort med specialevnen “masseproduceret”
  • Spillerne skal bruge cirka samme antal kort i deres sæt, ofte omkring 45.
  • Reglerne for sæt af kort kan ignoreres hvis alle spillere er enige

Tilbage til hovedsiden for Det Termiske Opgør

Tilbage til oversigt over bloggen

Bemærkninger om enkelte kort

Ninja – skjult og præcision

Skjulte kort som Ninjaen kan rammes af evnen stråling (Infrarød Lampe og Kilowatt Laser), samt af trick kort der giver direkte varme (Ødelæg).

Præcision giver mulighed for at angribe spilleren på trods af alle forsvarende kort. Det giver ikke større mulighed for at angribe andre kort.

Tunsæt – +X effekt

Tunsættet virker kun i den enkelte runde, dvs. du skal betale kontrol separat hvis du vil forøge effekten både i din egen runde hvor robotten angriber, og i din modstanders runde hvor den forsvarer sig imod et angreb.

Tunsættet er en af de få tilfælde hvor du kan handle i din modstanders runde. Hvis du bruger kortets evne i forbindelse med din modstanders angreb (aktiverede evner), har han lov til at vælge nye mål for sine angreb og evner.

Stråling og tricks

Kort med evnen stråling (Infrarød Lampe og Kilowatt Laser) kan vælge at aktivere evnen og derved give varme uden at angribe. Det betyder at de ikke selv udsættes for varme fra de robotter de angriber.

Alle kort der giver “større effekt” vil ikke forøge varmen ved at bruge stråling som aktiveret evne, men kun varmen fra et direkte angreb med kortet.
Det samme gælder “gentaget angreb”, det påvirker ikke den aktiverede evne.

Tricket “dødeligt angreb” forøger varmen der afgives ved aktivering af stråling.

2 sekunder angreb

Kort med denne evne skal overleve kampen i første omgang for at kunne give den ekstra varme. 2 sekunder angreb virker i kombination med alle tricks der giver forøger effekten, men varmen fra “dødeligt angreb” tæller kun en gang.

Voksende robot

Bemærk at kortet “dobbelt masse” går ud fra varmekapaciteten trykt på kortet, og giver altså kun 1 kJ/K ekstra. Bemærk at den voksende masse kun kan forøge varmekapaciteten til højest 4 kJ/K, hvis den allerede er boostet med “dobbelt masse” vil kortet altså kun kunne boostes to gange, så det stadig ender på 4 kJ/K.
Hvis kortet først boostes med sin voksende masse, og herefter med “dobbelt masse” kan det nå op på 5 kJ/K.

Den voksende robot er en af de få tilfælde hvor du kan handle i din modstanders runde. Hvis du bruger kortets evne i forbindelse med din modstanders angreb (aktiverede evner), har han lov til at vælge nye mål for sine angreb og evner.

Flammekaster – konvektion

Først trækkes den varme fra angrebet der var nødvendig for at overvinde den forsvarende robot, eks. 4 kJ (2×2) for en Kilowatt Laser. Resten af varmen afgives til den forsvarende spiller.

Konvektion virker i kombination med alle trick kort der booster varme, f.eks. ekstra effekt, gentaget angreb og dødeligt angreb.

Tilbage til hovedsiden for Det Termiske Opgør

Tilbage til oversigt over bloggen