Hvad er der brug for i Danmark efter terrorismen har gjort sit indtryk?

I min optik er det sammenhold. Uanset religion må alle fredelige personer i Danmark insistere agresivt på at vold ikke er et acceptabelt middel for at få holdninger udbredt eller trumfet igennem.
Det er bydende nødvendigt at vi ikke splittes i fraktioner af ateister, kristne, muslimer og andre religioner. Jeg er stor fan af de initiativer der har været fra flere danske muslimer, bl.a. “jeg stoler på dig – giv et kram” og fredskredsen.
Resten af samfundet må respondere ved at markere deres støtte til de danske muslimer, både i offentlige ord og private initiativer.
Vi er et samfund, og hvis det knækker over har ekstremisterne vundet.

Der må nødvendigvis være et “os” og “dem”. Ellers giver det ikke mening at give et stærkt modsvar til terrorismen. Spørgsmålet er hvor vi skal skille “os” og “dem”.

Der er ingen måde at komme uden om at Islam har spillet en rolle for de gerningsmænd der angreb i København og Paris. Men vi må ikke have så kort en hukommelse at vi glemmer Breiviks angreb i Norge, der kostede langt flere menneskeliv. Det angreb var båret af en frygt for Islam, og et had imod Islam. Den uundgåelige konklusion er at der findes voldelige ekstremister både iblandt Islams tilhængere og dets modstandere.
Modstand imod Islam kan derfor aldrig være et svar på terrorismens udfordring.

Derfor må danskboende muslimer være inkluderet i “os”. “Dem” vi bekæmper er de ekstremister der ønsker at benytte vold til at opnå deres mål, uanset religion og politisk orientering.