Samlekort til repetition

Nu med blanke kort til dine egne spørgsmål!

Efter mit tidligere arbejde med at bruge samlekort systemer i undervisningen, det Termiske Opgør, fik jeg en ny ide:

Hvorfor ikke lade kortene repræsentere faktuel viden i faget, og så lade kampen bestå i at svare på spørgsmålene?

På den måde opstod Fysikkens Mestre – et spil, der er fantastisk til repetition i slutningen af et skoleår.

Helt simpelt har hver gruppe elever en bunke kort med faktuelle spørgsmål fra undervisningen. To grupper udfordrer så hinanden til at svare bedst på den anden gruppes spørgsmål.

Print dit eget sæt kort, og afprøv spillet: Fysikkens Mestre 1.3 Energi og varme – flere sæt i bunden af siden.

Kort_eksempel_v3

Et par detaljer gør spillet mere interessant. For det første vil der for hvert spørgsmål være en udvalgt spiller, bestemt med terningekast. Hvis denne spiller kan besvare spørgsmålet, gives flere points – typisk to. Et svar fra en anden spiller giver kun et point.
Ved forkert svar eller intet svar inden for et minut gives en skade, som ikke modregnes pointene.

Eleverne optjener nye kort til deres samling i løbet af undervisningen, hvilket sikrer at der altid sker noget nyt. De vælger selv hvilken rækkefølge de spiller deres kort imod modstanderne.
Da der således kan være mange kort i et spil, kan spillet ikke køre indtil alle kort er spillede, men afsluttes før.
En vinder kåres når et hold opnår otte points. Ellers kåres en taber når et hold opnår 4 skade. Da hvert spørgsmål tager op til et minut, betyder det at et spil tager op imod et kvarter, og 20 minutter som absolut maksimum (hvis holdene husker at tage tid).

Det sidste twist er eksistensen af specielle kort, der på forskellig vis afviger fra grundreglerne. Det kan være kort med mere på spil, der både giver flere points ved korrekt svar og mere skade ved forkert. Eller kort der kun kan besvares af den udvalgte spiller. Eller kort med en sandsynlighed for at give mere skade ved forkert svar.

Ved min afprøvning med tre fysikhold (2xC niveau og et B-niveau på andet år) fandt jeg eleverne dybt engagerede i spillet, og med en positiv stemning.
Nogle har endda fortalt mig at “vi lærer en masse af det her”.

Samtidig har jeg fået en masse positive tilkendegivelser fra de kollegaer jeg har præsenteret ideen for, og jeg ser massere af potentiale til at brede ideen ud til andre fag. I første omgang bliver det matematik, som er mit andet undervisningsfag.

Overblik over sæt af kort klar til print

Kortene er gratis til rådighed gennem din skoles Copy-Dan aftale (du må bruge 100% – husk at rapportere brug).

Fysikkens Mestre

Energi, varme, bølger v1.2

Fysik intro, energi, varme v1.3

Bohrs atommodel, solsystem, univers v1.2

Kinematik, tyngdekraft, opdrift v1.3

Elektronik v1.3

Sort/hvid versioner – til print på farvet papir

Fysik intro, energi, varme SH1.3Elektronik_SH1.3Kinematik, tyngdekraft SH1.3

Matematikkens Mestre

Trigonometri, differentialregning og logaritmer – Matematikkens Mestre 1.1

Naturvidenskabens Mestre (NV)

Videnskabsteori og lineær regression – NV mestre 1.3

Læs mere om andre gamificerede undervisningmetoder: Gamificerede undervisningsmetoder (link) 

Vil du holde dig opdateret? Bliv en del af Facebook-gruppen og få nyheder om gamificeret undervisning: Gamification i undervisningen (link)

8 thoughts on “Samlekort til repetition

  1. Hej Bo.
    Jeg var til dit kursus i gamificering i Kolding, og jeg har haft brugt fysikkens mestre som et repetitions-værktøj. Dog som repetition på hele fysik C, hvilket gør at alle emnerne ligger hulter til bulder.
    Er det muligt at lave en udgave af templaten, hvor grafikken er i sort/hvid? Så kan jeg nemlig printe på farvet papir og fx have alle de blå spørgsmål om varmelære, alle de gule om ellære osv.
    Mvh Nikolas

    Like

    1. Hej, fin ide. Du kan prøve at ændre indstillingerne på din printer til sort-hvid.
      Men jeg vil også lige se på om jeg kan lave en version med hvid/lysegrå baggrund, til print på farvet papir.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s