At gøre eleven til helten i en fortælling med narrativ undervisning er en af de mest effektive metoder til at skabe engagement.
Jeg oplever meget engagerede klasser hvor jeg har brugt det, især i en klasse som andre undervisere ellers oplever som dårligt fungerende.

Den mest konkrete oplevelse af success jeg har fået, var følgende besked fra en elev:

Jeg ville bare lige skrive, for at fortælle at jeg rigtig godt kunne lide den undervisning du er begyndt at lave i fysik. Jeg føler jeg meget bedre kan relatere teorien til virkeligheden.

Så hvad gjorde jeg i praksis? Og kan du selv bruge narrativ på samme måde?
Lad mig præsentere dig for en historie, jeg har brugt på et førsteårshold i fysik på HTX.

Historien foregår i en tid hvor al civilisation er kollapset efter en atomkrig.
Menneskeheden bor i spredte kolonier, og alle personer med en uddannelse er døde af alderdom, så videnskaben er stort set gået tabt.

Læs mere om hvorfor jeg valgte netop denne tidsalder her: Post-apokalyptisk narrativ

Men en gruppe af unge mennesker trodser vildmarkens farer for at søge den tabt viden, og dele den med kolonierne for at genskabe civilisationen. Disse idealister kaldes “Ildens Vogtere”.

Mine elever starter så i den situation hvor de er blevet oplært af koloniens “vismænd”, og er klar til at blive Ildens Vogtere. Men foran dem står deres endelige prøve: Kryds ørkenen og find kolonien Zootropolis. Opsøg dens vismænd, og bring ny viden tilbage til jeres koloni.

Ørkenen er med fordi eleverne arbejder med termodynamik (påbegyndt i grundforløbet), og giver anledning til at stille dem en opgave hvor de skal forklare hvad de gør i ørkenen. Altså hvordan de anvender deres viden om varmeoverførsel til at tage praktiske forholdsregler, der kan holde deres temperatur nede.

Efter præsentationen af deres plan, godkender vismændene at de rejser. For at fejre det holder kolonien en fest. Den del er taget med, for at eleverne kan udføre et eksperiment med tilhørende aflevering af skriftlig opgave, som har temaet “Drinks” (udviklet af en kollega).
Konkret handler eksperimenteren om beregninger på energiindhold af sukker- og alkoholrige drinks, samt målinger på opvarmning og is-afkøling af en sprit og vand-blanding.

Herefter skal eleverne gennem ørkenen. Da de allerede har skrevet planer, gør jeg ikke mere ved det end at kommentere på at nogle af dem har tømmermænd efter festen.

Ved ankomsten til kolonien bag ørkenen (som jeg lod eleverne navngive “Zootropolis”) bliver de mødt af skeptiske byvagter.
Her bliver de i første omgang nødt til at præsentere den viden de har. I praksis foregik det med repetitions-spillet Fysikkens Mestre, hvor deres hukommelse især blev testet i forhold til formler og definitioner.

Da de så havde vundet adgang til kolonien, blev de yderligere testet af Zootropolis’ vismænd i form af regneopgaver. Som jeg forklarede dem, ville vismændene være mere villige til at dele viden med dem, jo bedre de klarede sig i opgaverne.

Nedenfor er en oversigt over den tid der er brugt på at gennemgå de første tre moduler – hvor et modul er 90 min. inkl. 5 min. pause.

1. modul: Lær om varmeoverførsel, lav plan over ørkenvandring, et par regneopgaver.
2. modul: Eksperimenter med temaet “drinks” inklusive skriftlig aflevering
3. modul: Spil Fysikkens Mestre, regneopgaver.

Min plan for fremtiden er at lade Zootropolis’ vismænd have stor viden inden for Tryk og Opdrift – tilfældigvis overskriften på det næste kapitel i fysikbogen (Orbit B HTX).

Konkret ligger Zootropolis tæt ved en sø, hvor de både fisker, dyrker alger og dykker efter muslinger. Her er dykning og konstruktion af både eksempler på anvendelse af viden relateret til tryk og opdrift.

Elevernes egen koloni er placeret ved en flod med (for mennesker) giftige bakterier, så fiskeri er knap så oplagt. Til gengæld kan både benyttes til transport, og loven om forbundne kar kan anvendes til kunstvanding af markerne i det tørre område.

Ved hjemkomsten (og konstruktion af kunstvanding) får eleverne æren af titlen “Ildens Vogtere”. Samtidigt får de udleveret højteknologisk udstyr bevaret fra krigen, hvilket i praksis betyder at de får lov at oprette en spiller i systemet ClassCraft.

Til sidst vil jeg gerne flette en pointe ind, der gør det relevant for eleverne at lave varmluftballoner – da mit gymnasium har gode materialer til det, og det er et godt HTX-projekt.

Men det skal jeg lige tænke mere over. Pointen er også, at ikke alt behøver at være planlagt på forhånd. Med den grundlæggende opbygning “tag derhen, bevis din viden, få ny viden, anvend den nye viden” er der nærmest ingen grænser for hvad man kan få til at passe ind.

Mit største problem med varmluftballonen er faktisk at den ikke skal være alt for anvendelig. Jeg har næsten en komplet kampagne til 2. årgang, og der passer det ind at eleverne skal bruge en hel del tid på at nå til en fjern koloni. Derfor vil jeg gerne undgå at give dem adgang til luftballoner, der kan anvendes til persontransport. Men jeg skal nok finde på noget andet…

Til sidst vil jeg gerne kommentere på det praktiske i at anvende narrativ. Det er ikke særlig tidskrævende i undervisningen – jeg bruger kun et par minutter i hvert modul på at forklare eleverne hvor de er nået til, og hvad der er baggrunden for den opgave de nu skal i gang med. At præsentere et billede som illustration af situationen hjælper gevaldigt med at sætte eleverne i stemning.

Læs også om narrativet for mine 2. års elever – der fungerer som en fortsættelse til denne historie: Post-apokalyptisk narrativ

Med denne gennemgang håber jeg at du selv er blevet inspireret. Måske har du allerede en ide til din egen undervisning?
Du er i hvert fald mere end velkommen til at bruge mine ideer, og tilpasse dem efter behov.

Jeg holder også gerne foredrag eller workshop på dit gymnasium: Se Pædagogiske dage om gamification?

Vil du vide mere – eller følge fortællingen når den udvikler sig? 
Bliv medlem af Facebook-gruppen Gamification i undervisningen for at holde dig opdateret.