Kan de nationale tests overhovedet blive en succes?
Den nye regering har på baggrund af massiv kritik afskaffet de nationale tests – for de mindre skolebørn. Men eleverne i de store klasser i folkeskolen skal stadig afholde en ændret version af testene.

At de nationale tests i deres nuværende form er en katastrofe for elevernes motivation, kan du læse i mit tidligere indlæg Testregimets sabotage af motivationen.
Så hvad skal der ændres for at det kan blive godt nok?

Lad os starte med formålet med de nationale tests. Tests er ikke en måde at undervise eleverne på, for formålet med at afvikle en test er ikke at give eleverne ny viden. De er en evalueringsform, deres formål er at give information til underviserne, til skolen, til staten og til eleverne selv om deres faglige niveau. Denne information skal helst være så specifik så mulig, så man kan finde tilbage til hvor de store huller i viden er, både på landsplan, skole-, klasse- og individplan.

Problemet er så at en test kan enten hæmme eller styrke elevernes faglige selvtillid og motivation til at deltage i undervisningen i de efterfølgende år – et faktum der fuldstændigt er ignoreret i de nuværende tests. Da elevernes evne til at løse faglige opgaver er direkte afhængig af deres faglige selvtillid (ifølge Skaalvik), er det et betydelig selvmål.

Idet tests ikke er en undervisningsform, skal de ikke vurderes ud fra teorier om læring. Derimod er det oplagt at vurdere testen på dens evne til at synliggøre og fremhæve elevernes fremskridt, et væsentligt element i motivation ifølge både Octalysis og Skaalvik.

Som jeg før har nævnt i Vi skal ikke have 13-skalaen tilbage vil den gennemsnitlige elev gøre store fremskridt fra 3. til 9. klasse, men ikke kunne se det på sine karakterer. De bliver normalt på samme niveau, og nogen gange vil de endda falde.
I stedet for at opleve motivationen i at sammenligne sin præstation med sit eget tidligere niveau, er eleven tvunget til at sammenligne sig med andre, hvilket kun er motiverende for de bedste.

Af den grund skal testen ikke give eleverne et resultat som en karakter. Det er ikke bedre at give eleverne resultatet som en procentsats af antal rigtige, hvis prøvens sværhedsgrad stiger i takt med elevens niveau, og fremskridtet på den måde usynliggøres.

Nej, den korrekte metode er for det første at vise eleven pointtallet, og for det andet at sikre sig at det stiger i takt med elevens fremskridt – gerne endnu hurtigere. Så kan eleverne blive motiveret af at sammenligne deres nye resultater med deres tidligere – hvilket skal være nemt at gøre når de får vist resultatet.

En bedre test i praksis

En måde at få pointtallet til at vokse på er at give opgaverne points efter absolut sværhedsgrad. Lad os for eksempel sige at den samme opgave stilles i testen til både 6., 7., og 8. klasse. Forventningen er at opgaven kun kan løses af de bedste elever i 6. klasse (svær opgave), af middel-eleverne i 7. klasse (middel opgave) og af næsten alle elever i 8. klasse (let opgave). Men i alle tilfælde giver opgaven 10 points, uanset om eleven tager testen i 6., 7., eller 8. klasse. Derfor giver det sig selv at eleven opnår større og større pointtal over tid.

Hvis det er teknisk svært at gennemføre, findes der en mere simpel metode. Elevens besvarelse opgøres først som en procentsats af maksimalt antal points. Denne procentsats bliver så ganget med en sværhedsgrad, der stiger for hver test. En passende stigning kunne være +20% for en kvartal-test, eller mellem +50% og +100% for en årlig test.

Jeg har selv anvendt metoden til at give elever evalueringer af deres skriftlige opgaver, se Når eleverne bliver eksperter i fysikrapporter. Her blev pointtallet præsenteret på følgende måde, så det var oplagt at sammenligne med tidligere resultater:

At eleverne kan se fremskridt, vil i sig selv gøre testene mere motiverende, måske nok til at de ikke længere er demotiverende for flertallet af elever.

Men det kan gøres endnu bedre ved at tillade eleven at gentage testen. En af de store årsager til at tests og eksaminer er angstprovokerende, er at de ikke kan tages om.
At testen tages om betyder ikke at de tidligere data slettes, så det modarbejder ikke formålet om at måle elevernes niveau.
Men når testen tages om kan det have indflydelse på den præsentation, der vises til eleven. “Højeste pointtal” og “Seneste pointtal” bør fremhæves for eleven, da de giver største fornemmelse af succes og dermed motivation.

Når testen gøres åben for gentagelse kan det ligefrem give anledning til at eleven lærer noget, idet mange vil ønske at slå deres “high-score”, og derfor være interesserede i at rette deres tidligere fejl og misforståelser.
På den måde bør underviseren også lade det komme eleven til gode i karaktervurderingen at vedkommende er gået tilbage og har rettet sine fejl. Hvis underviseren i det hele taget ønsker at anvende testen i sin vurdering.

Med disse simple ændringer vil de nationale tests kunne ændres fra et meningsløst og demotiverende element, til noget der måske endda kan hjælpe med elevernes motivation.

Vil du vide mere om undervisning og motivation? Læs om Gamificerede undervisningsmetoder
Eller hold dig opdateret på Facebook-gruppen Gamification i undervisningen