Fascinationen af Daesh (ISIL)

Når man beskriver hvorfor Daesh (også kendt som Islamisk Stat) har success med at tiltrække massere af unge krigere fra vesten, må man læse det i to spor:

Hvordan Daesh fremstiller sig selv, og hvad de unges vilkår er.

Daesh fremstiller sig selv som en tilbagevenden til Islams tidligste tider, og en “ren” læsning af koranen.
Dette beskrives indgående i den meget interessante (og ret lange) artikel: http://www.theatlantic.com/features/archive/2015/02/what-isis-really-wants/384980/
Tankegangen er for så vidt simpel – det er ikke Islam der styrer verden nu, så lad os efterligne en tid hvor den gjorde.

Det store es for Daesh er at de har fundet en kalif, og oprettet et kalifat – en Islamisk Stat.
Hvorfor er det så fantastisk?
Fordi, I følge en fundamentalistisk læsning af koranen, så er alle muslimer forpligtet til at være tro imod kaliffen. Der har ikke været en ægte kalif de sidste mange hundrede år, fordi kaliffen skal være af Muhammeds stamme, og indføre hele Sharia lovgivningen på det landområde han kontrollerer.
Selv de saudi-arabiske konger (som nok er de største sponsorer af terrorisme i verden) har ikke kunne leve op til det krav.

Det betyder så også, at ifølge samme fundamentalistiske læsning vil alle muslimer der ikke følger Daesh kunne betragtes som frafaldne, og straffes med døden.
For en muslim der 100% deler Daesh’ teologiske tanker, vil det være nærmest utænkeligt ikke at rejse af sted for at slutte sig til kalifatet.

Men der er naturligvis også et helt andet element end det rent teologiske. For de Daesh-inspirerede terrorister i København og Paris har ikke været typen der har siddet med hovedet i teologiske studier hele deres liv.

De har været kriminelle, og er som mange andre først blevet radikaliserede efter de havde været straffet. Forlydende fra det danske politi er, at mange af de kriminelle indvandrere der sælger stoffer og begår hærværk, nu er begyndt at flage med Daesh’ sorte fane.

Fra de unges perspektiv bunder fascinationen for Daesh i fremmedgørelse. De ser sig selv som stående uden for det danske samfund, og endda i modsætning til samfundet.
De vil gøre hvad som helst for at få en anden identitet, for at blive en del af en gruppe der accepterer og hylder dem. Det har indvandrerbanderne i høj grad givet de mest utilpassede unge, og Daesh er blot en fortsætter af success’en.

Så når unge Daesh-støtter uploader deres videoer, så taler deres ord om Daesh’ propaganda, men deres egen baggrund taler om fremmedgørelsen.

Fremmedgørelsen er den del af Daesh’ fundament som er lettest at angribe. Hvorfor føler de unge sig fremmedgjorte? Der er ikke noget mere åbenlyst svar end højrefløjens konstant negative omtale af nydanskere og udlændinge. “Dem” og “os” tankegangen, der ligger bag alle udmeldinger fra Dansk Folkeparti, er drivkraften i fremmedgørelsen. Forestillingen om et muslimsk parallelsamfund bliver en selvopfyldende profeti, og DF kan betragtes som en grib der vinder politisk på at ødelægge vores samfund.

Hvis tonen i debatten er, at unge arabisk udseende mænd med en plet på straffeattesten er uønskede i vores samfund, så bliver den logiske konsekvens at de samme unge mænd vil fristes af kriminelle organisationer som banderne og Daesh.
Med væksten af den racistiske højrefløj i Europa er det desværre ikke kun et dansk problem, og hele det europæiske kontinent er rekrutteringsområde for Daesh.

Så i forsvar for det Danske samfund, og i modstand imod den voldelige ekstremisme vil jeg gentage min opfordring til etniske danskere og nydanskere om at stå sammen:
https://entankeadgangen.wordpress.com/2015/03/01/kald-til-sammenhold/

Den destruktive kraft i den racistiske fremmedgørelse forsvinder desværre ikke af sig selv, så vi er nødt til aktivt at bekæmpe den. Hvordan det sker har jeg beskrevet  i “En konstruktiv antiracisme”.
https://entankeadgangen.wordpress.com/2015/03/01/en-konstruktiv-antiracisme/

Kald til sammenhold

Hvad er der brug for i Danmark efter terrorismen har gjort sit indtryk?

I min optik er det sammenhold. Uanset religion må alle fredelige personer i Danmark insistere agresivt på at vold ikke er et acceptabelt middel for at få holdninger udbredt eller trumfet igennem.
Det er bydende nødvendigt at vi ikke splittes i fraktioner af ateister, kristne, muslimer og andre religioner. Jeg er stor fan af de initiativer der har været fra flere danske muslimer, bl.a. “jeg stoler på dig – giv et kram” og fredskredsen.
Resten af samfundet må respondere ved at markere deres støtte til de danske muslimer, både i offentlige ord og private initiativer.
Vi er et samfund, og hvis det knækker over har ekstremisterne vundet.

Der må nødvendigvis være et “os” og “dem”. Ellers giver det ikke mening at give et stærkt modsvar til terrorismen. Spørgsmålet er hvor vi skal skille “os” og “dem”.

Der er ingen måde at komme uden om at Islam har spillet en rolle for de gerningsmænd der angreb i København og Paris. Men vi må ikke have så kort en hukommelse at vi glemmer Breiviks angreb i Norge, der kostede langt flere menneskeliv. Det angreb var båret af en frygt for Islam, og et had imod Islam. Den uundgåelige konklusion er at der findes voldelige ekstremister både iblandt Islams tilhængere og dets modstandere.
Modstand imod Islam kan derfor aldrig være et svar på terrorismens udfordring.

Derfor må danskboende muslimer være inkluderet i “os”. “Dem” vi bekæmper er de ekstremister der ønsker at benytte vold til at opnå deres mål, uanset religion og politisk orientering.

Et modangreb på terrorismen

Denne blog er startet som reaktion på den nylige terrorisme i Frankrig og DK, samt den tilknyttede vækst af terrororganisationen ISIL (som jeg ofte vil betegne Daesh).

Jeg har taget det som en brat opvågning, at islamismen faktisk er en seriøs trussel imod også vores samfund, hvilket DFs dommedagsprofeter har råbt op om i årevis.

Derfor må vi som samfund give et stærkt svar imod terrorismen. Et svar, der går i en helt anden retning end at chikanere personer med mørk hud på gaden, eller at kræve familier udvist der har boet i Danmark i årtier.
Kort sagt, et svar der er præget af omtanke frem for panik og xenofobi.

Jeg vil forsøge at holde disse indlæg korte og kontante. Dermed vil der sikkert ofte mangle detaljer og nuancer, hvilket jeg vil følge op på med supplerende indlæg.