Fascinationen af Daesh (ISIL)

Når man beskriver hvorfor Daesh (også kendt som Islamisk Stat) har success med at tiltrække massere af unge krigere fra vesten, må man læse det i to spor:

Hvordan Daesh fremstiller sig selv, og hvad de unges vilkår er.

Daesh fremstiller sig selv som en tilbagevenden til Islams tidligste tider, og en “ren” læsning af koranen.
Dette beskrives indgående i den meget interessante (og ret lange) artikel: http://www.theatlantic.com/features/archive/2015/02/what-isis-really-wants/384980/
Tankegangen er for så vidt simpel – det er ikke Islam der styrer verden nu, så lad os efterligne en tid hvor den gjorde.

Det store es for Daesh er at de har fundet en kalif, og oprettet et kalifat – en Islamisk Stat.
Hvorfor er det så fantastisk?
Fordi, I følge en fundamentalistisk læsning af koranen, så er alle muslimer forpligtet til at være tro imod kaliffen. Der har ikke været en ægte kalif de sidste mange hundrede år, fordi kaliffen skal være af Muhammeds stamme, og indføre hele Sharia lovgivningen på det landområde han kontrollerer.
Selv de saudi-arabiske konger (som nok er de største sponsorer af terrorisme i verden) har ikke kunne leve op til det krav.

Det betyder så også, at ifølge samme fundamentalistiske læsning vil alle muslimer der ikke følger Daesh kunne betragtes som frafaldne, og straffes med døden.
For en muslim der 100% deler Daesh’ teologiske tanker, vil det være nærmest utænkeligt ikke at rejse af sted for at slutte sig til kalifatet.

Men der er naturligvis også et helt andet element end det rent teologiske. For de Daesh-inspirerede terrorister i København og Paris har ikke været typen der har siddet med hovedet i teologiske studier hele deres liv.

De har været kriminelle, og er som mange andre først blevet radikaliserede efter de havde været straffet. Forlydende fra det danske politi er, at mange af de kriminelle indvandrere der sælger stoffer og begår hærværk, nu er begyndt at flage med Daesh’ sorte fane.

Fra de unges perspektiv bunder fascinationen for Daesh i fremmedgørelse. De ser sig selv som stående uden for det danske samfund, og endda i modsætning til samfundet.
De vil gøre hvad som helst for at få en anden identitet, for at blive en del af en gruppe der accepterer og hylder dem. Det har indvandrerbanderne i høj grad givet de mest utilpassede unge, og Daesh er blot en fortsætter af success’en.

Så når unge Daesh-støtter uploader deres videoer, så taler deres ord om Daesh’ propaganda, men deres egen baggrund taler om fremmedgørelsen.

Fremmedgørelsen er den del af Daesh’ fundament som er lettest at angribe. Hvorfor føler de unge sig fremmedgjorte? Der er ikke noget mere åbenlyst svar end højrefløjens konstant negative omtale af nydanskere og udlændinge. “Dem” og “os” tankegangen, der ligger bag alle udmeldinger fra Dansk Folkeparti, er drivkraften i fremmedgørelsen. Forestillingen om et muslimsk parallelsamfund bliver en selvopfyldende profeti, og DF kan betragtes som en grib der vinder politisk på at ødelægge vores samfund.

Hvis tonen i debatten er, at unge arabisk udseende mænd med en plet på straffeattesten er uønskede i vores samfund, så bliver den logiske konsekvens at de samme unge mænd vil fristes af kriminelle organisationer som banderne og Daesh.
Med væksten af den racistiske højrefløj i Europa er det desværre ikke kun et dansk problem, og hele det europæiske kontinent er rekrutteringsområde for Daesh.

Så i forsvar for det Danske samfund, og i modstand imod den voldelige ekstremisme vil jeg gentage min opfordring til etniske danskere og nydanskere om at stå sammen:
https://entankeadgangen.wordpress.com/2015/03/01/kald-til-sammenhold/

Den destruktive kraft i den racistiske fremmedgørelse forsvinder desværre ikke af sig selv, så vi er nødt til aktivt at bekæmpe den. Hvordan det sker har jeg beskrevet  i “En konstruktiv antiracisme”.
https://entankeadgangen.wordpress.com/2015/03/01/en-konstruktiv-antiracisme/

One thought on “Fascinationen af Daesh (ISIL)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s