En konstruktiv antiracisme

De færreste ser racisme som noget positivt, eller en tankegang der skal have plads i vores samfund. Alligevel er begrebet antiracisme behæftet med negative associationer.
Mine egne negative associationer relaterer til en ekstremt nøjeregnende attitude, hvor hver eneste lille element i samfundet skal finjusteres for at undgå ord og praksis der kunne opfattes racistisk.

Et problem med dette er at velmenende personer skal til at leve et ekstremt politisk korrekt liv, hvilket bliver belastende for både dem selv og deres omgivelser.

Et andet problem er om denne fremgangsmåde overhovedet virker. Nydanskere og udlændinge vil næppe opleve de værste krænkelser fra de meget velmenene personer der faktisk prøver at efterleve den politiske korrekthed.

Så lad os diskutere et bedre alternativ, når nu racismen er et reelt problem, der bør bekæmpes. Vi vil aldrig kunne forhindre 100% af de hændelser der kan få nydanskere og udlændinge til at føle sig uønskede og krænkede. Så lad os som etniske danskere i stedet fokusere på at vise dem at de er ønskede og værdsatte. Hvis dette sker både offentligt og privat vil det tage kraften ud af racismen.

Jeg er selv en meget indadvendt person, men en åbenlys måde at gøre en positiv forskel på er at starte en samtale og måske invitere på kaffe. Ikke kun de nydanskere man i forvejen gennem arbejde eller studie, men også de der blot bor i samme område, eller handler i samme butikker.

2 thoughts on “En konstruktiv antiracisme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s