Sådan skal skolen ændres med “white hat” gamification – del 1 af 3.

Som gymnasielærer tænker jeg ofte på at min undervisning skal være objektiv og akademisk, hvilket omvendt betyder at idealisme kan ryge ud af vinduet.

Men det er faktisk et problem. En essentiel kilde til vedvarende motivation og engagement handler om at kæmpe for noget der er større end en selv – i følge gamification teorien “Octalysis”.
Det er også derfor computerspil ofte sætter spilleren i en storslået rolle, som helten der skal redde byen, nationen eller hele verden fra en grum skæbne.

Gymnasiefagene giver netop eleverne evner til at kæmpe for store sager som sandhed, retfærdighed, frihed, lighed, broderskab, fred, sundhed og miljø – idealer der netop er langt større end den enkelte.

Den nævnte motivation er klassificeret som “white hat”, hvilket betyder at det giver en glæde ved at beskæftige sig med arbejdet, og modvirker kedsomhed på den lange bane.
Så hvis eleverne får indtrykket af at de går i gymnasiet (også) for at kunne gøre en positiv forskel i verden, vil det give dem en meget solid og langvarig motivation.
Det står i kontrast til det meste af motivationen i gymnasiet, der er “black hat”, f.eks. deadlines, (dårlige) karakterer og fravær, hvilket er godt på den korte bane men medfører faldende interesse og udbrændthed i længden.

Jeg er udmærket klar over at det kan være kontroversielt at beskæftige sig for meget med de flotte idealer, primært fordi de kan gå imod hinanden. Liberal Alliances fokus på personlig frihed er et åbenlyst eksempel, hvor de andre partier ofte påpeger at dette ideal går imod deres kampe for sundhed, miljø og social retfærdighed.
Men når vi indser at det idealistiske aspekt er dybt motiverende for eleverne, må vi tage de komplikationer det kan give. Og så i sidste ende holde fast ved at vi blot skal give eleverne værktøjer til at udvælge og udtænke de bedste løsninger på samfundets problemer, ikke træffe beslutninger for dem.

Personer som er kendt med pædagogisk litteratur vil nok komme til at tænke på de “epokale nøgleproblemer” som eleverne bør beskæftige sig med ifølge Klafki. Hans argument har dog været at samfundet har brug for borgere med denne viden, men med Octalysis er der også et argument om at det er motiverende.

Ud over den idealistiske kamp kan man aktivere motivationen om at kæmpe for noget større ved at se sig selv som en del af et fællesskab, der sammen kæmper en kamp. Det ses for eksempel i sportsklubber, både blandt spillerne og deres fans.
Men i denne variation vil det oftest være en kamp imod andre, hvilket kan føre til splittelse i en klasse, hvis det f.eks. er grupper imod hinanden, eller drengene imod pigerne.

Indlægget er baseret på teorien “Octalysis framework for gamification”, specifikt den første af otte kategorier af motivation. Hvis du vil vide mere om Octalysis, kan du læse mere på siden http://yukaichou.com/
De følgende indlæg om white hat gamification vil omhandle udvikling og kreativitet.

Interesseret i gamification af undervisning? Diskuter, og følg indlæggene på Facebook gruppen Gamification i undervisningen.