Hvis nu der fandtes en strategi, der konsistent forbedrede resultaterne for enhver organisation med mindst 10% – uanset hvilket felt, og uanset hvilken form for resultater der måles på – skulle vi så ikke bruge det i undervisningen?

Og det er der: Konsulentfirmaet Octalysis Group er ekstrems succesfulde, og bruger gamification til at forbedre deres klienters resultater med ofte langt over 10%. Et punkt de ofte involveres i er træning af medarbejdere – med andre ord i undervisning.

Det er nok ikke nogen overraskelse at det bagvedliggende system er Octalysis, som jeg har nævnt mange gange før. Men denne gang vil jeg introducere den præcise strategi for succesfuld gamification – i vores tilfælde af undervisningen.

Business Metrics

Lad os starte med slutningen: “Business metrics” er de parametre vi gerne vil forbedre, i prioriteret rækkefølge. Alle elementer i systemet skal understøtte de mål vi sætter os.
Hvis du har brug for solid evidens for at systemet virker – måske vil du udgive en artikel, forsvare det over for din rektor, eller bare imponere kollegaerne – så er det vigtigt at vælge parametre der er så målbare at de kan omsættes til tal.
Hvis du vælger at “nøjes” med mere bløde parametre som samarbejde, engagement og tilfredshed, så husk alligevel at holde fingeren i jorden med spørgsmål til eleverne – hvis du har mere tid kan interviews og spørgeskemaer bruges.

Men for at vi kan komme rigtigt i gang, skal vi vide hvem eleverne egentlig er…

Player

Hvem spiller spillet? Selvom hvis du som mig underviser gymnasieelever, som derfor har ca. samme alder, så kan der alligevel være stor forskel på klasser.
Åbenlyst er der tendens til at forskellige elevtyper vælger hhv. HTX, HHX, STX, EUX og HF. Oven i det er der studieretninger, som yderligere koncentrerer bestemte typer i klassen.

Selvom du har en god fornemmelse af hvem dine elever er, så er det en god ide at undersøge hvad der egentlig motiverer dem. “Sløve” typer ved man ofte ikke andet om end at de ikke motiveres af den nuværende undervisning – men hvad skal der så til?

En velegnet test man kan bede eleverne om at tage er HEDAX user type test, der er designet netop til brug i gamificerede systemer. Herunder ses resultaterne for et af mine egne hold:

Som det kan ses af typetesten er der rigtig mange “player” typer, som gerne vil maksimere deres “gevinst” i spillet, hvad enten den gives i form af guld og XP, eller i form af samlekort.
Til gengæld er der ikke særlig mange “distruptor” spillere, det er en type der meget gerne vil have indflydelse på hvordan undervisningen/spillet foregår, og kan finde på at undergrave systemet hvis de ikke får den mulighed.

Resten af de andre typer er nogenlunde gennemsnitlige, med en smule overvægt af “Socialiser” og “Achiever”, og lidt mindre “Free Spirit”.

De resultater er vigtigt at have med når jeg designer og justerer mine systemer. En meget simpel måde at anvende typetesten på er at se på hvilke spilelementer der hører til hver type, og vægte dem ud fra resultatet, ud fra nedenstående figur.

Med den store overvægt af “players” er det vigtigt for mig at holde styr på points og levels, guld og andre belønninger samt “lotteriet”, tilfældig trækning af belønninger. Badges har jeg ikke med, og det er et bevidst valg ikke at inkludere et leaderboard – læs mere om det valg her: Synlig læring, konkurrence og motivation.

En grundigere gennemgang af typerne fåes på Gamified UK user types: HEDAX, det er værd at læse lidt her så du kan få det maksimale ud af informationen.

Med spillerne og dit mål fastlagt er du allerede bedre rustet til at gamificere undervisningen, men der er mere endnu… læs Strategi for gamification, del 2for de sidste fire dele af strategien.

Tilmeld dig Facebook-gruppen Gamification i undervisningen for at få besked når næste del udgives.

Læs mere om Octalysis systemet på Octalysis er syntesen af det hele eller Octalysis i overblik