Skyd med kanoner

Spillet Kanon Kamp er et læringsspil om fysik – mere præcist om kinematik, altså hvordan objekter bevæger sig. Man kan også sige at det er en simulation der er gjort til et spil.

Jeg har udviklet det som en udfordring til mine elever, som tester deres forståelse af den undervisning de har gennemgået i kinematik.

Spillernes opgave er helt simpelt at ramme fjendens kanoner inden de selv bliver ramt. Hele klassen spiller samtidigt på en projektor koblet til en enkelt computer.

kanon_spil_2.PNG

Hvert hold af elever skal så regne på skuddet ud fra oplysninger om vandret og lodret afstand til fjenden. Herefter indleverer de deres beregnede skudhastighed og vinkel til underviseren, der taster ind, så de kan se resultatet.

Jeg har selv benyttet det som afsluttende del af et narrativ omkring elevernes konfrontation med “Napoleons Soldater”, som de tidligere var blevet kidnappede af, og var undsluppet fra.
Det hjalp gevaldigt på stemningen at der kørte dramatisk musik i baggrunden (“Battle Music of Lord of the Rings” – YouTube) – der var også slukket lys, dog mest på grund af en dårlig projektor.

Læs mere om narrativ i undervisningen her: I gang med narrativ undervisning

Til sidst fik eleverne lidt tid til at skrive om deres kamp – de skulle helst også nævne hvordan de lavede beregningerne. Det handlede også om, at jeg ikke på forhånd kunne vide hvor lang tid det ville tage for dem at (forhåbentligt) vinde spillet.

Har du lyst til selv at prøve?

Her er et link til download af “Kanon kamp” til PC. Det er filen “kanon kamp.exe” der skal køres.
Og her er Kanon kamp lærervejledningen, der instruerer i brug af spillet og struktureringen af undervisningen rundt om spillet.

Vil du vide mere om at motivere elever med spil og gamification?
Bliv medlem af Facebook-gruppen Gamification i undervisningen
eller mere om narrativ i undervisningen her: I gang med narrativ undervisning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s