PISA og motivation

De historisk dårlige PISA resultater skyldes også motivation.

Bente Pedersen fra Danmark Statistik arbejder med i praksis at afvikle PISA undersøgelserne, og oplever en voksende ligegyldighed over for testen, både blandt børnene og skolerne.

Derfor oplever mange skoler at så mange elever bliver hjemme på test-dagen, at den må aflyses og rykkes til en anden dag.

"Tired" by Nigelpepper, Creative Commons license

Når eleverne faktisk dukker op til testen, så klikker mange igennem opgaverne uden at forsøge på at løse dem. Især opgaver der kræver at man læser en lidt længere tekst inden besvarelse vælges fra.

Det understreger, at PISA er dybt afhængig af motivation. Ligesom alle andre aspekter af uddannelse er afhængig af motivation.

At skabe en fortælling om hvorfor det man øver sig på er vigtigt, er helt afgørende for motivationen. De fortællinger kan bygge på mange forskellige typer af motivation, måske er det noget som klassen eller skolen skal klare sig godt i som fællesskab, eller måske skal den enkelte elev se det som en udfordring i hvor dygtige de kan nå at blive fagligt.

Man kan også gøre noget helt andet og bruge en helt fiktiv historie som baggrund, hvilket jeg med stor success har gjort i andre situationer. Læs mere om det I gang med narrativ undervisning

Vil du holdes opdateret om Gamification i Undervisningen?

Følg mig på LinkedIn www.linkedin.com/in/bo-paivinen-ullersted


Tilmeld dig FB gruppen Gamification i Undervisningen https://www.facebook.com/groups/172956569841063

Gymnasiets AI krise og motivation

Gymnasiet er i krise. Det er ikke en overdrivelse.

AI udfordrer den retfærdige eksamen, det er det oplagte problem – men måske det mindste problem. 

Helt andre udfordringer er opstået i klassen og i hjemmearbejde. Til dels kan man insistere på en hård kurs til eksamen og i klassen hvor der slet ikke er adgang til internettet og dermed AI hjælp. Altså hvor der skrives på papir, eller nogen holder øje med at eleverne ikke slår internettet til på deres computere.

Men lige så snart elever ikke er under tæt observation, så kan de tilgå AI, der genererer svar og tekster til dem. 

Det er ikke kun et problem for underviseren, der skal vurdere om et svar viser reelt arbejde og forståelse. 

For eleverne er det hårdt, når de mødes med mistro, og nogle dygtige elever gør endda deres arbejde dårligere bare for at undgå mistanke.

Det store dilemma er, at de oplagte løsninger gør undervisningen dårligere. Flere prøver, flere begrænsninger og mere overvågning. 

Men hvis bare eleverne lærer noget, er det så ikke lige meget om de bruger AI eller ej?
Ja, det er netop kernen i krisen.

Data for første AI generation (elever der har haft ChatGPT til rådighed fra 1g til 3g) viser at de lærer markant mindre end før. 

Fristelsen til at få en AI til at gøre arbejdet er simpelthen for stor – og så springer eleverne over træningen i at tænke fagligt. 

Og det er det grundlæggende problem i gymnasiet. Et problem der har eksisteret i årtier, men er blevet kritisk med AI:

At elever arbejder for at blive færdig. Eller fordi at deres lærer bliver sur, hvis de ikke arbejder. Eller for at få en acceptabel karakter på kort sigt. Eller for at undgå bortvisning.

Motivationen er grundlæggende forkert, og gymnasiet er (med et begreb fra Skaalvik) præstationsorienteret.

Selvfølgelig er elever også nogle gange motiveret af nysgerrighed eller lysten til at lære – nogle oftere end andre. Men statistiskken viser, at lige så snart de præstationsorienterede motivationer svækkes af AI adgang, så er det hele fundamentet, der ryger. 

Vi har brug for et nyt fundament. Og det kan ikke bygges uden et stort udviklingsarbejde. Hvis ikke der udvikles med fokus med motivation, og hvis der ikke afsættes massive ressourcer til udvikling, så vil det faglige niveau og elevtrivslen fortsætte med at falde.

Jeg har selv mange ideer der kan bidrage til en samlet løsning. Flere er allerede nævnt her på bloggen. Andre er i idefasen.
Men jeg mangler din hjælp, så giv gerne respons med forslag, kritik, spørgsmål eller egne ideer.