Til min glædelige overraskelse er jeg for nyligt blevet inviteret til at holde foredrag for underviserne på VUC Århus den 30. november. Den udfordring har jeg taget op, og er nu i gang med forberedelserne.
Den korte beskrivelse:
Gamification og spildesign i undervisningen
Hvordan kan man bruge gamification, så undervisningen ikke bare bliver til et dårligt spil?
En del af svaret findes i en samling af principper for godt spildesign, der skal inddrages for at sikre kvaliteten.
Jeg vil komme ind på mine egne erfaringer med gamification, ved brug af simulationer som spil, pointsystemer og belønninger.
Endeligt vil jeg pege på en række forskellige elementer fra spil, der kan inspirere til at tænke nye muligheder i undervisningen.
Hvis andre skulle være interesserede, er I naturligvis velkomne til at booke mig til at holde foredraget igen ved en anden lejlighed.
Samtidigt forventer jeg at foredraget vil give anledning til en masse nye overvejelser, jeg kan skrive om til jer der følger bloggen.