Del 1 her. En anden ting jeg fik ud af mit besøg, var et eksempel på hvad man kan spille om.

En underviser havde ladet sine elever løse opgaver i religion “på tid”. Det vil sige, at eleverne simpelthen fik fri når de havde løst alle opgaverne.

Jeg syntes at det var en rigtig elegant løsning på at skabe konkurrence på en god måde. Det blev ekstra understreget, fordi jeg netop havde forklaret at det var svært at skabe godt konkurrence i mit foregående foredrag – se f.eks. Synlig læring, konkurrence og motivation. Men i denne opsætning er der noget at spille om for alle, for uanset om man er den bedste eller ringeste til faget kan den ekstra indsats gøre at man får to minutter før fri. Og så er det jo gratis, modsat at få eleverne til at spille om slik eller pebernødder…

Så hvordan fungerede de praktiske detaljer?

Eleverne arbejdede i grupper, og skulle besvare 8 spørgsmål der handlede om at analysere tekster + video om den amerikanske “inaguration day” som en religiøs begivenhed. Underviseren skulle godkende svaret inden de fik det næste spørgsmål udleveret. Ved utilstrækkelig besvarelse kom de om bag i køen, og skulle vente på deres tur til at komme med et nyt bud på svaret. Det gav motivation til at anstrenge sig.

Den mest geniale detalje var at underviseren havde usynlig kontrol over tidsplanen. Ved at stille større krav til besvarelsen for gode grupper, og mindre til de svagere, kunne han sikre at de fleste grupper fuldførte mellem 10 og 15 minutter inden modulet normalt stoppede. Han har fået det maksimale ud af at undervise i et humanistisk fag, hvor spørgsmål kan besvares på flere niveauer af korrekthed.

Eleverne endte faktisk med at blive så grebet af “spillet”, at de nægtede at holde 5 minutters pause. Med den form for succes kan man jo kun blive inspireret til at lave et forløb der lægger sig så tæt op af originalen som muligt.

Men hvad kan man lære af det – på et overordnet plan?

Et princip fra spildesign er, at der altid skal være noget at spille om. Så længe resultatet ikke er givet på forhånd, så længe indsatsen kan gøre en forskel, så vil eleverne være engagerede i opgaven. Hvis de altså “køber” spillet, og ikke bare melder sig ud af konkurrencen.

Note: Dette referat blev udformet efter hukommelsen. Jeg håber at underviserne fra VUC Aarhus vil gøre mig opmærksom på eventuelle fejlagtige detaljer.