Der er blæst omkring karakterskalaen, den “nye” skala bliver ofte sammenlignet med 13-skalaen, og argumenter for og imod begge skalaer flyver frem og tilbage.

Men som jeg har givet udtryk for før (link), så har begge skalaer så fundamentale mangler at vi bør se imod noget helt nyt i stedet. Elevernes fremskridt bliver usynliggjorte, fordi karakterskalaen kun viser udviklingen hvis eleven overhaler sin “forventede” udvikling, og svage elever nægtes succesoplevelser, fordi den eneste ægte succes er at opnå de højeste karakterer.

For at give input til debatten vil jeg her præsentere en skitse til en ny karakterskala. Den har en simpel omregning til 7-trins skalaen og dermed det internationale karaktersystem. Og den lever op til kravet om den motiverende karakter, at den eksplicit viser elevens fremgang i læring.

Eleverne modtager standpunktskarakterer 3 gange om året. Den første omgang karakterer i 1.g er karakterene 00, 02, 04, 06, 08, 10 og 12.
Det svarer til 7-trins skalaen med de laveste karakterer rykket en tand, så -3=>00, 00=>02, 02 => 04, 4 => 06, 7 => 08.

For hver nye standpunktskarakter stiger den gennemsnitlige elev så med 2 points.

Karakterskalaen til 2. standpunktskarakter: 02, 04, 06, 08, 10, 12 og 14.

Karakterskalaen til 3. standpunkt (årskarakter) i 2.g: 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22.

Karakterskalaen til afsluttende karakter i 3.g: 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28.

Den største ide med dette system er, at eleven kan se hastigheden på sin fremgang i læring. To points er det normale. Et point viser at man er ved at sakke bagud. Tre points viser at man er på vej fremad.
Systemet skulle gerne gøre karakterfeltet til noget “for alle”. Med de nuværende karaktersystemer kan en dårlig elev med 02 i et fag aldrig få en succesoplevelse, fordi en succes er at opnå karakteren 10 eller 12 (måske ville et 7-tal være en succes for en ringe elev).
I det nye system er en succesoplevelse defineret ved at man rykker mere end to points på en sæson. Og den oplevelse er inden for rækkevidde af alle, uanset om de ligger i toppen eller bunden af skalaen.

Som sagt er systemet en skitse. Jeg er noget i tvivl om, om man kan påstå at en elev i de højeste niveauer lærer med samme hastighed som eleverne på de laveste- men på den anden side er jeg også bange for at gøre systemet unødvendigt komplekst. Desuden er systemet ikke bygget til at give et objektivt mål for hvor hurtigt eleven lærer, men med henblik på subjektive succesoplevelser.
Derudover kunne man diskutere hvor mange niveauer der er det optimale – måske er 7 for få?

Læs flere konkrete bud på hvordan elevernes motivation kan forøges: Gamificerede undervisningsmetoder