Kære fornærmede højrefløj. Jeg har nu i lang tid læst om hvordan I er de eneste der tager problemet med Islamisk terrorisme seriøst. Jeres historie fortsætter normalt med at venstrefløjen består af elitære humanister, hvis eneste politiske mål er at følge en “vær god og rar ved hinanden”-linje, hvor alle problemer løser sig selv hvis vi bare viser nok tillid til hinanden, og dropper enhver form for krav til asylansøgere og efterkommere af muslimske indvandrere. Som kontrast til denne venstrefløj står I, højrefløjens klartskuende helte, som de eneste der tager den akutte trussel imod vores samfund seriøst. Typisk giver I udtryk for at humanistiske værdier er “sympatiske”, men at vi ikke kan være naive – vi må beskytte vores samfund imod truslen fra Islam, som terrorangrebene egentligt bare er et symptom på. Så I er den oplyste elite, der må redde samfundet fra alle os, der ikke kan se ud over vores fastlåste forestillinger.

Men I undervurderer os. Venstrefløjen er ikke kun naive tosser, der holder sig for øjnene og forestiller sig at der ikke er nogen trussel. Mange af os er rædselsslagne, og dybt berørte af de trusler der netop nu rejser sig imod vores frie samfund.
Vi er bange for en ny Hitler. Så simpelt kan det siges. Vi husker historien om 2. verdenskrig og de etniske udryddelser langt bedre end historien om det islamiske Osmanniske imperium og de ældre islamiske riger.

Det virkeligt skræmmende for os er de store ligheder imellem Weimar-republikken, der gik forud for Hitlers tredje rige, og nutiden. I Weimar-republikken havde jøderne netop fået uhørte borgerrettigheder – samtlige diskriminerende love blev afskaffet. Men så snart republikken blev væltet, svingede pendulet til et gennemført racistisk regime. Og det racistiske budskab blev et fundament i den populistiske kampagne, der fik tyskerne til at opgive deres demokratiske rettigheder, og overgive al magt til diktatoren.

Så historien fortæller os, at netop når en religiøs/etnisk gruppe bliver mistænkeliggjort, der rejser diktatoren sig. Diktatoren bruger hadet og frygten som undskyldning for at angribe friheden i samfundet. Der er desværre en række af autoritære ledere, som rider på en bølge af islamofobi, der potentielt kunne udvikle sig til den næste diktator. Her ligger Ungarns Victor Orban højt. Langt mere omtalt er naturligvis Donald Trump, som trods omtalen ligger meget længere fra typebilledet af diktatoren. Og bagved dem begge står en hel række ledere på højrefløjen, der endnu ikke har erobret magten i deres nationalstater.
Hvad vi på venstrefløjen er bange for er egentligt ikke magtsyge personer. De har altid stræbt efter den absolutte magt, også i Vesteuropas fredelige 60 år efter anden verdenskrig. Hvad vi er bange for er de mennesker, der vil give efter for magtsygen. De der vil give plads til en ny Hitler, fordi de glemmer at være bange for diktatoren, i angst for det islamiske imperium.

Så på samme måde som I fra højrefløjen har beskyldt os for at være naive beskyttere af den islamiske trussel, har vi god grund til at se jer som naive og godtroende forkæmpere for den næste diktator.

Men der er ikke nogen der er naive. Både højre- og venstrefløjen har en begrundet frygt tæt inde på livet, frygten for det der vil afslutte vores frie samfund. Forskellen er bare hvad vi frygter.
Og i sidste ende må vi sammen finde løsninger, der tager begge trusler alvorligt.
Alt andet vil være naivt.