Idet jeg ikke er ekspert i mellemøstlige forhold har jeg med stor begejstring læst bogen Egyptens Tilstand af den egyptiske samfundsdebattør Alaa Al-Aswany. Men de følgende kendsgerninger har jeg også set tegn på i mange spredte artikler.

For mange europæere er et spørgsmål omkring Islam blevet utrolig relevant op det seneste. Har de brutale versioner af Islam som de islamistiske terrorgrupper praktiserer været almindeligt udbredte tidligere?
I høj grad er svaret nej, jeg ved specifikt at dette gælder for Egypten. Det var det positive element i svaret. Men det foruroligende er at de brutale versioner er i stigning.

Denne utrolig problematiske udvikling stammer fra Saudi-Arabiens promovering af Wahibismen. Med oliepenge har kongefamilien fået mulighed for at påvirke massere af muslimer uden for landet gennem sponsorering af moskeer, sattelit-TV og den udenlandske arbejdskraft.

Det er vigtigt at slå fast, at Wahibister ikke nødvendigvis er støtter af Al-Quaida, Daesh, Taliban eller lignende brutale grupper. Men der er massere af dybt problematiske sider ved den populariserede Wahibisme.

For det første ligger der en ukritisk autoritetstro. Dette er netop motivationen for Saud-kongefamilien til at promovere Wahibismen. Ideen er at den troende bør adlyde sin hersker uanset hvor egositisk, korrupt og ondt denne opfører sig, så længe herskeren er muslim. I sin essens en dybt anti-demokratisk ide.

For det andet er den populariserede Wahibisme overfladisk i sin religiøsitet. Det betyder at etik og moral nedprioriteres til fordel for reglementer omkring mad og drikke, bøn, faste, pilgrimsrejse og påklædning. Derfor kan den troende begå forbrydelser lige fra svindel og korruption til overfald og voldtægt uden at gå imod sin tro.

For det tredje følges Wahibismen af en utrolig intolerance over for andre perspektiver. Der er slet ingen åbenhed over for at andre muslimer kan have gyldige argumenter når de modsiger Wahibismen, men de bliver tværtimod automatisk tillagt beskidte motiver af dens tilhængere. For slet ikke at tale om hvordan de ser på kritik fra tilhængere af andre religioner.

Jeg vil minde om at mit overordnede projekt er at dissekere Daesh (også kaldet ISIL) for at finde metoder til at neutralisere denne og lignende grupper.

Daesh’ filosofi er blot en smule mere radikal end det beskrevne. Intolerancen over for anderledes tænkende muslimer er forstærket til at betragte dem som frafaldne. Derved er vejen åbnet for en radikal “for os eller imod os”-tankegang, der retfærdiggør en krig imod alle der står i vejen.